Osgood-Schlatter er en overbelastningsskade i underbenets vækstzone – der hvor den stærke lårmuskel trækker. Skaden er særdeles udpræget i sportsgrene der kræver meget løb og/eller hop, som for eksempel fodbold, håndbold, basketball, badminton og gymnastik.

Sådan håndterer du Osgood-Schlatter

På siden her vil jeg uddybe hvordan man kan håndtere Osgood-Schlatter som barn, træner, forældrer eller sundhedsprofessionel.

Lige nu har jeg (Stig Midtiby) tilbud på en specialiseret undersøgelse af børn til 325 (normalpris 645).

Hvad er Osgood Schlatter?

Osgood-Schlatter skyldes overbelastning af underbenets vækstzone (apofysen), som er særligt udsat for piger 10-13 år og drenge 11-15år.

Des mere aktivitet, des højere risiko for at udvikle Osgood-Schlatter. De fleste børn håndterer skaden fint og regulerer selv deres aktivitetsniveau i de perioder hvor smerterne er værst, men en særligt gruppe er udsat for længerevarende problemer.

De mest sportsaktive børn har størst risiko for at udvikle længerevarende problemer, der kan vare ved helt op i voksenalderen, hvis det ikke bliver håndteret fornuftigt. Derfor har jeg udviklet nedenstående guide til dig der har problemerne, eller til dig der er forældre til et barn med denne problematik.

Undersøgelse og behandling af Osgood-Schlatter

Stadie af Osgood-Schlatter

For at kunne vælge den rette behandling er det vigtigt at finde ud af, hvilket stadie problemet er på. Hvis problemet lige er opstået indenfor den seneste måned kalder vi det AKUT, og hvis det har varet mere end 3 måneder kalder vi det LÆNGEREVARENDE.

AKUT opstået Osgood-Schlatter

I den akutte fase er det vigtigste at reducere de aktiviteter, der provokerer smerterne, men tillade alt det som ikke forværrer under og efter. Dette skal gøres i 2 uger, hvorefter man gradvist kan øge aktiviteten igen.

LÆNGEREVARENDE Osgood-Schlatter

Behandlingsforløbet vil, ligesom i den akutte fase, starte med at justere de aktiviteter, der provokerer smerterne.

Hvis barnet er i den sidste del af puberteten begynder det et blive effektivt med tung langsom styrketræning af benene, for at styrke både sener, knoglehæftet og muskler. I sidste ende hjælper træningen tilmed barnet med at kunne præstere bedre – så det er win-win. Styrketræningen kræver hjælp fra en erfaren sportsfysioterapeut, så vi kan sikre at øvelserne gøres ordentligt og ikke provokerer smerter i knæet eller andre steder.

Eksempel på reduktion og optrapning af aktiviteter

Her følger et eksempel, som jeg normalt bruger til fodboldspillere med længerevarende Osgood-Schlatter.

Uge 1-2: Træning 30 min pr træning, altså kun opvarmning og de første aktiviteter, såsom firkant uden meget løb. Ingen intervalløb og fodboldspecifik fysisk træning.

Uge 3-6: Optrapning med ca 10 min om ugen i denne periode. Ingen intervalløb og fodboldspecifik fysisk træning. Evt 20-30 min kamp.

Uge 7+: Gradvis introduktion til den fodboldspecifikke fysiske træning og gradvis optrapning til fuld kamptid.

Genoptræningen kommer oveni ovenstående og fodboldtræningen skal tilpasses genoptræningen, så kroppen har tid til at restituere.

Det skal du bruge Svendborg Sportsklinik til som forældre

De fleste oplever, at det er til stor hjælp at få vurdering af, hvilket stadiet problemet er på – og hvordan musklerne skal trænes mest effektivt og risikofrit. Det varierer noget fra person til person.

Meget ofte er det en stor pædagogisk opgave at få barnet til at forstå, at de er nødt til at træne mindre – fordi det ofte er det, de elsker allermest. I teenageårene er det for det meste en god ide, at det ikke er mor eller far der fortæller den slags, men en udefrakommende, med en anden rolle.

Book en tid, så jeres barn igen kan træne og bevæge sig uden smerter.

Det skal du bruge Svendborg Sportsklinik til som træner eller forening

Stig kommer ud til klubber i hele landet og holder foredrag eller træneruddannelse om behandling af Osgood-Schlatter og andre overbelastningsskader for børn. Begge dele kan med fordel involvere både trænere, forældre og børn.

I træneruddannelsen og foredragene er fokus på, hvordan I kan gøre for at forebygge de længerevarende forløb

For mere info om uddannelse og foredrag kontakt Svendborg Sportsklinik på info@svendborgsportsklinik.dk

Det skal du bruge Svendborg Sportsklinik til som behandler

Stig uddanner ligeledes behandlere i undersøgelse, behandling og forebyggelse af Osgood-Schlatter, samt andre apofyseskader. På den måde kan I hurtigt og præcist diagnosticere problemet og lægge en plan som sikrer et effektivt forløb.

For mere info om uddannelse og foredrag kontakt Svendborg Sportsklinik på info@svendborgsportsklinik.dk

Gode råd til behandling af Osgood-Schlatter

Relaterede artikler

Senfølger efter hjernerystelse – værd at vide

Af; Janne Holm, Fysioterapeut og Osteopatstuderende Hvad er en hjernerystelse?En hjernerystelse opstår, når hjernen bliver udsat for en kraft der gør at den rammer mod det indvendige af kraniet. Det kan ske ved et direkte traume mod kraniet, men det kan også ske...